En farlig film (klassesæt) 2022

Læs mere på www.2022.u-landskalender.dk

Klassesættet består af 30 elevbøger (64 sider i stort format) og 2 lærervejledninger (52 sider i stort format), begge flot illustrerede. Læs mere om dem her i webshoppen under elevbogen og lærervejledningen – eller på: www.2022.u-landskalender.dk

Intro: Sådan fungerer undervisningsmaterialet
Danidas undervisningsmateriale giver eleverne masser af oplevelse og faglig læring tilpasset Forenklede Fælles Mål for 1.-5. klasse. Det er nemt at bruge til et kortere eller længere forløb i et enkelt fag, men er også tilrettelagt til at dække temauge(r) på tværs af fagene.

Elevbogen er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse, men materialet kan også anvendes uden elevbogen. Det er struktureret i nemme og fleksible fagmoduler med grundig vejledning målrettet henholdsvis 1.-2. klasse og 3.-5. klasse – til Dansk, Natur/teknologi og til de kreative fag.

Opgaverne er varierede og har fokus på oplevelse, inddragelse, formidling og en høj grad af faglighed. Der er en række kreative opgaver og aktiviteter med produktion, eksperimenter og bevægelse. Forløbene kan nemt skaleres op og ned.

Der er også skræddersyede, komplette web-værktøjer til elevproduktion med fokus på research og formidling – ud fra Det 21. århundredes kompetencer. Her skal eleverne lave flotte fotohistorier eller en digital lågekalender med viden bag lågerne, som de kan sende til f.eks. forældrene. Desuden kan de komme tæt på dagligdagen i interaktive portrætter af børn fra årets land og selv arbejde med dem gennem bl.a. vennebøger og andre opgaver.

Hjemmesidens lærerunivers rummer bl.a. en opgavebank, filmbank og billedbank. Der ligger også en række film fra DR, Danida og Folkekirkens Nødhjælp, der er lavet til materialet. Plus en sektion, hvor eleverne selv kan gå på opdagelse i mange vinkler på årets land gennem bl.a. billedserier, film, infografik og små faktabøger. De kan også gå på opdagelse på en ny, interaktiv temaside med billede, fakta og film, der udfolder dette års hjælpeprojekt, der handler om børn og medier.

Alt det digitale materiale og alle opgaverne til 2022 og til bogen ”En farlig film” forbliver tilgængeligt på websitet fra 1. oktober 2022 og i årene fremover.

Læs mere på www.2022.u-landskalender.dk



(SÆT)

kr 320,00

Prisen er ekskl. moms

En farlig film (klassesæt) 2022 kr 320,00 (Enhedspris 320,00)

Varenr. : UM0674 | ISBN : 978-87-94339-01-8 | Forfatter : Kirsten Sonne Harild, Michael Larsen, Christian Vaabensted | Land : Tunesien | Info : Leveres ca. 1 oktober 2022

Med Danidas righoldige, nye materiale for 2022 kommer I tæt på hverdagen for børn rundt om i Tunesien, der er en af Europas nærmeste naboer. Landet har været et mødested for folkeslag gennem årtusinder, det er rigt på kultur og natur, men er også et land med kontraster og store forandringer. I kommer vidt omkring i Tunesien. I besøger storbyen, den travle medina og det vidtstrakte grønne indland. I oplever Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder kystlandet, fiskernes ø, virkelighedens Star Wars, de romerske ruiner og meget andet – og arbejder med mange sider af livet i Tunesien i opgaver til flere fag.

Årets elevbog er af Kirsten Sonne Harild. Til klassesættet (30 elevbøger, 2 lærervejledninger i stort format) hører et omfattende undervisningsmateriale til 1.-5. klasse med masser af varierede opgaver og aktiviteter til en række fag. Nemt og ’grydeklart’ for lærerne og med masser af inddragelse, oplevelse og kernefaglig læring for eleverne.