Vælg produkt

Tunesien 2022

En farlig film (klassesæt) 2022

En farlig film (klassesæt) 2022

Varenr. : UM0674 | ISBN : 978-87-94339-01-8 | Forfatter : Kirsten Sonne Harild, Michael Larsen, Christian Vaabensted | Land : Tunesien | Info : Leveres ca. 1 oktober 2022

Med Danidas righoldige, nye materiale for 2022 kommer I tæt på hverdagen for børn rundt om i Tunesien, der er en af Europas nærmeste naboer. Landet har været et mødested for folkeslag gennem årtusinder, det er rigt på kultur og natur, men er også et land med kontraster og store forandringer. I kommer vidt omkring i Tunesien. I besøger storbyen, den travle medina og det vidtstrakte grønne indland. I oplever Saharas sandørken med palmeoaser og saltsøer. I møder kystlandet, fiskernes ø, virkelighedens Star Wars, de romerske ruiner og meget andet – og arbejder med mange sider af livet i Tunesien i opgaver til flere fag.

Årets elevbog er af Kirsten Sonne Harild. Til klassesættet (30 elevbøger, 2 lærervejledninger i stort format) hører et omfattende undervisningsmateriale til 1.-5. klasse med masser af varierede opgaver og aktiviteter til en række fag. Nemt og ’grydeklart’ for lærerne og med masser af inddragelse, oplevelse og kernefaglig læring for eleverne.

kr 320,00 Enhedspris 320,00

En farlig film (elevbog) 2022

En farlig film (elevbog) 2022

Varenr. : UM0676 | ISBN : 978-87-94339-02-5 | Forfatter : Kirsten Sonne Harild | Land : Tunesien | Info : Leveres ca. 1 oktober 2022

Årets elevbog er skrevet af den populære børnebogsforfatter Kirsten Sonne Harild, som er kendt for en lang række romaner og serier for børn og unge.

Hovedfortællingen ’En farlig film’ handler om drengen Naim, som bor med sine forældre og søsteren, Nadia, i den lille by Makthar blandt olivenlunde og romerske ruiner i Tunesiens indland. Her kan det være meget svært at få et arbejde, særligt hvis man ikke har knoklet løs i skolen. Derfor bruger Naim al sin fritid på at sidde hjemme og læse lektier. Og derfor har han ikke mange venner.

Men pludselig en dag får han en gave af sin bedstemor, der kommer til at vende op og ned på alting: En mobiltelefon. ”Husk, det er farligt at filme mennesker,” siger bedstemoren bestemt, da han åbner gaven. Hun har selv levet i en tid, hvor det var forbudt at filme på gaden.

Heldigvis har Naim en meget bedre ide. Han vil lave sjove kattefilm til Youtube. For katte er i hvert fald ikke forbudt, og dem er der masser af i Makthar.

Men Naim får et problem. Kattene er dovne og ikke spor sjove at filme. Derfor tager han videre til de romerske ruiner i udkanten af byen. Og her får han nøje på en dreng, der laver tricks på en gammel cykel. Og snart har han fået lavet en film, som viser sig at være farlig og føre en hel masse med sig …

Til de yngste læsere har Kirsten Sonne Harild også bearbejdet tre korte historier fra Tunesien. En historie fra romertiden om en slave og en løve, en Amazigh-legende (fra berberkulturen) om regngudens tårer samt en gammel fortælling om en mor og hendes syv sultne børn.

kr 78,40 Enhedspris 78,40

En farlig film (lærervejledning) 2022

En farlig film (lærervejledning) 2022

Varenr. : UM0675 | ISBN : 978-87-94339-03-2 | Forfatter : Michael Larsen, Rikke Hostrup Haugbølle og Christian Vaabensted | Land : Tunesien | Info : Leveres ca. 1 oktober 2022

Lærervejledningen hjælper dig til nemt at gennemføre et kortere eller længere forløb enten i et enkelt fag eller tværfagligt. Den rummer en faktasektion med baggrundsstof om årets land, så du kan svare på elevernes spørgsmål. Du får overblik over materialets muligheder og en nem vejledning i fagforløbene og de mange opgaver og aktiviteter – plus oversigt over, hvilke fagmål, de understøtter. Materialets opgaver ligger på hjemmesiden i Opgavebanken; de er niveaudifferentierede og har fokus på faglig research og formidling, praktiske forsøg og kreative aktiviteter. Eleverne kan også lave flotte produktioner i de nemme, interaktive værktøjer på hjemmesiden, se film, billedserier og meget mere. 52 sider i stort format.

kr 78,40 Enhedspris 78,40