Den store plan (klassesæt) 2021
Læs mere på www.2021.u-landskalender.dk
Klassesættet består af 30 elevbøger (64 sider i stort format) og 2 lærervejledninger (52 sider i stort format), begge flot illustrerede. Læs mere om dem her i webshoppen under elevbogen og lærervejledningen – eller på:
www.2021.u-landskalender.dk
Intro: Sådan fungerer undervisningsmaterialet
Danidas undervisningsmateriale giver eleverne masser af oplevelse og faglig læring tilpasset Forenklede Fælles Mål for 1.-5. klasse. Det er nemt at bruge til et kortere eller længere forløb i et enkelt fag, men er også tilrettelagt til at dække temauge(r) på tværs af fagene.
Elevbogen er den røde tråd i en faglig opdagelsesrejse, men materialet kan også anvendes uden elevbogen. Det er struktureret i nemme og fleksible fagmoduler med grundig vejledning målrettet henholdsvis 1.-2. klasse og 3.-5. klasse – til Dansk, Natur/teknologi, Kristendomskundskab og til de kreative fag.
Opgaverne er varierede og har fokus på oplevelse, inddragelse, formidling og en høj grad af faglighed. Der er en række kreative opgaver og aktiviteter med eksperimenter, sjov og bevægelse. Forløbene kan nemt skaleres op og ned.
Der er også skræddersyede, komplette web-værktøjer til elevproduktion med fokus på research og formidling – ud fra Det 21. århundredes kompetencer. Her skal eleverne lave flotte fotohistorier eller en digital lågekalender med viden bag lågerne, som de kan sende til f.eks. forældrene. Desuden kan de komme tæt på dagligdagen i interaktive portrætte af børn fra årets land og arbejde med dem gennem bl.a. vennebøger.
Hjemmesidens lærerunivers rummer bl.a. en opgavebank, filmbank og billedbank. Der ligger også en række film fra DR, Danida og Folkekirkens Nødhjælp, der er lavet til materialet. Plus en sektion, hvor eleverne selv kan gå på opdagelse i mange vinkler på årets land gennem bl.a. billedserier, film, infografik og små faktabøger.
Alt det digitale materiale og opgaverne til 2021 og ”Den store plan” forbliver tilgængeligt på websitet fra 1. oktober 2021 og i årene fremover.
Læs mere på www.2021.u-landskalender.dk